Gode råd

Vi gi´r gerne gode råd om dine fødder

Sunde fødder er glade fødder

Passer du godt på dine fødder, forebygger du problemer, så du i mange år frem kan gå og løbe uden at skænke fødderne en tanke.

I Danmark findes der kun én statsanerkendt uddannelse for forebyggelse og behandling af fodproblemer. De statsautoriserede fodterapeuter er professionelle behandlere med speciale i fødder.

Sunde fødder kræver pleje
Passer du godt på dine fødder, forebygger du problemer, så du i mange år frem kan gå og løbe uden at skænke fødderne en tanke. Men sundes fødder er ikke en selvfølge. De kræver regelmæssig pleje, nøjagtig som resten af din krop.

Vælg det bedste for dine fødder
I Danmark findes der kun én statsanerkendt uddannelse for forebyggelse og behandling af fodproblemer. De statsautoriserede fodterapeuter er professionelle behandlere med speciale i fødder. De har indsigt i sammenhængen mellem dine fødder og resten af kroppen.

Læg mærke til det ovale logo "Statsautoriseret fodterapeut". Det er din garanti for en korrekt behandling.
Korrekt behandling og professionel vejledning og fodterapeuten kan du få behandlet stort set alle fod problemer.

En fodterapeut klipper og former dine negle på den korrekte måde. Det giver pæne fødder og sikrer, at neglene gror rigtigt. Hård hud og ligtorne bliver fjernet nænsomt og effektivt. Samtidig får du professionel vejledning om, hvordan du bedst plejer dine fødder.

Regelmæssige besøg hos en fodterapeut er forebyggende, så dine fødder kan forblive sunde hele livet.

En negl, der gror forkert
Nedgroede negle kan være meget generende og smertefulde. De bør behandles med det samme for at undgå infektion, eller at neglen gror mere forkert.

Sådan plejer du dine fødder
Ved at følge disse enkle råd kan du selv gøre noget godt for dine fødder:

  • Skyl fødderne dagligt i lunkent vand
  • Tør fødderne grundigt – især mellem tæerne
  • Klip neglene lige over
  • Massér fødderne med en god creme – dog ikke mellem tæerne
  • Skift strømper hver dag. Vælg strømper, som ikke strammer
  • Brug strømper af naturmaterialer – de opsuger fugt
  • Vælg forskelligt fodtøj til arbejde, fest og fritid
     

En fodterapeut kan desuden vejlede dig om pasform og valg af fodtøj.

  • Sygeforsikringen ”Danmark” giver tilskud til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut
  • Er du pensionist, kan du søge om tilskud fra din kommune